Det bliver den Oscarvindende, britiske skuespiller Daniel Day-Lewis, der skal portrættere den amerikanske præsident Abraham Lincoln i Steven Spielbergs film. Det oplyser filmstudiet DreamWork.
- Jeg er taknemmelig og inspireret over, at vores veje endelig krydses med "Lincoln" siger Spielberg i en kommentar.
"Lincoln" er baseret på bogen "Team of Rivals" af Pulitzervinderen Doris Kearns Goodwin. Den skildrer præsidenten og de politiske slagsmål han havde med medlemmer af sin regering, da USA engagerer sig i borgerkrigen fra 1861 til 1865,
Day-Lewis har været Oscarnomineret fire gange og har to gange vundet den eftertragtede pris. Den ene Oscar fik han for bedste mandlige skuespiller i filmen "My Left Foot" fra 1989 og den anden i 2007 for filmen "There Will Be Blood", hvor han spiller en skruppelløs oliemagnat.
Optagelsen forventes at begynde i 2011, og filmen får premiere i 2012.
Den irske skuespiller Liam Neeson valgte i sommer at droppe rollen som Lincoln.
Neeson, der tidligere har arbejdet sammen med Spielberg på Oscar-vinderen "Schindlers liste", mener, at han er for gammel til at spille præsidenten, der førte nordstaterne igennem en blodig borgerkrig og blev myrdet i 1865 under et teaterbesøg.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde