Den katolske kirke, der i den grad trænger til at få stivet sit image af efter en syndflod af pædofilisager, har nu fået øjnene op for sangtalentet Susan Boyle.
Den katolske kirke i Skotland håber, at landsmanden Boyle vil synge, når pave Benedikt XVI lægger vejen forbi Storbritannien i september. Susan Boyle har en fortid som kirkesanger, og meget tyder da også på, at hun griber mikrofonen under det pavelige besøg.
- Vi forhandler stadig, men vi forventer, at Susan Boyle optræder som en del af den pavelige messe i Bellahouston Park, siger en talsmand for den katolske kirke ifølge det britiske dagblad The Telegraph.
Susan Boyle brød igennem i talentkonkurrencen "Britains Got Talent" - og imponerede mange med sin røst. Hun blev øjeblikkeligt et kæmpe hit på internettet, men blev samtidig kendt som en ægte pebermø.
Om den katolske kirke håber på, at den uskyldige skotte kan smitte den med lidt af sit uskyldsrene image, melder historien intet om. Men efter de mange skandaler kan det ikke skade at lade Susan Boyle låne mikrofonen.
Susan Boyle bliver ikke den eneste grånende britiske kvinde, paven får lejlighed til at hilse på under sit visit. Han skal også møde dronning Elizabeth, der er overhoved for den britiske kirke.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned