Den originale Batman godkender Affleck
Store skuespillere som Val Kilmer, George Clooney og Christian Bale har alle gjort det.
Nu melder Ben Affleck sig også ind i klubben af Hollywood-stjerner, der kan skrive Batman på cv'et. Han spiller nemlig den sortklædte superhelt i den kommende film "Batman v Superman: Dawn of Justice".
Og det skal han nok gøre godt. Det mener i hvert fald den oprindelige Batman, Adam West, der spillede den ikoniske superhelt i den første film om flagermusmanden i 1966.
- Den følelse, jeg har omkring Ben Affleck som Batman, er rigtig god. Og det er simpelthen, fordi han er en ekstremt talentfuld skuespiller. Jeg glæder mig rigtig meget til at se ham i rollen, siger den 85-årige Hollywood-veteran til PEOPLE Magazine.
Erfarne West har også et godt råd til den 41-årige skuespiller, der for første gang skal spille den stenrige Bruce Wayne, som kan forvandle sig til den populære superhelt med det stramme kostume.
- Man er nødt til at sørge for, at kostumet passer perfekt, siger han.
Der går dog noget tid, før vi får at se, om kostumet passer Affleck. "Batman v Superman: Dawn of Justice" har nemlig først premiere i 2016.
Newspaq
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned