Depp: Jeg er bekymret for min datter
Depp og datter medvirker begge i den kommende comedy-horrorfilm "Yoga Hosers". Foto: Polfoto/Dan Steinberg
free/Dan Steinberg
Skuespillerens 16-årige datter, Lily-Rose, har gang i en spirende model- og skuespilkarriere, men det hele går lidt for stærkt, mener Depp.
Som far, så datter.
Selv om det gamle ordsprog lever i bedste velgående hos familien Depp, så frygter den 52-årige skuespiller alligevel for sin 16-årige datter, Lily-Rose Depp, der er ved at etablere sit eget navn i Hollywood-verdenen.
Mini-Depp er både udråbt som muse for det eksklusive modehus Chanel, som hun har lavet flere kampagner for, og derudover er hun også ved at gå i sin fars fodspor med en spirende skuespilkarriere.
- Jeg forventede ikke, at alle disse ting ville ske for Lily-Rose - særligt ikke i så ung en alder, siger Depp i et interview med det tyske magasin Gala.
- Det er hendes passion, og hun har det sjovt imens, men for at være helt ærlig så er jeg ret bekymret for hende, lyder det åbenhjertigt fra "Pirates of the Caribbean"-stjernen.
- Men hun ved, at jeg altid er der for hende, tilføjer Depp, der har datteren med den franske sanger- og skuespillerinde Vanessa Paradis, som han brød med i 2012 efter 13 års forhold.
Fars formanende finger er dog ikke højere hævet, end at Depp og datter begge medvirker i den syrede comedy-horrorfilm "Yoga Hosers", som endnu ikke har fået en premieredato.
Johnny Depp selv kan ses i de danske biografer, når FBI-dramaet "Black Mass" får premiere den 15. oktober.
Se Lily-Rose Depp her: https://www.youtube.com/watch?v=FU0EZKDsYt4
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker