Selvom hun i forvejen har de to børn Sam på syv og Lola Rose på seks, så valgte skuespillerinden Denise Richards alligevel at adoptere datteren Eloise.
Hun har nemlig altid vidst, at hun ville have flere børn - også selvom forholdet til Sam og Lola Roses far, Charlie Sheen, for længst er et overstået kapitel.
- Jeg har altid ønsket at få flere børn, så jeg var nødt til at tage en beslutning: Finder jeg den rigtige partner eller gør jeg det alene? Så jeg besluttede at gøre det alene, fortalte Denise Richards da hun gæstede tv-showet "The View".
Men der er gået lang tid for skuespillerinden, siden hun først besluttede sig for at adoptere.
- Jeg var ligeglad med, hvilket køn babyen var, og jeg begyndte hele processen for to år siden, fortalte hun.
Den seks uger gamle baby, der har fået mellemnavnet Joni efter Denise Richards afdøde mor, har dog taget sine ældre søskende med storm.
- De to ældre er så gode, og babyen er en velsignelse. Sam og Lola hjælper så meget. De vælger hendes tøj og mader hende, fortæller den lykkelige mor til tre.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker