Derfor bruger Bono solbriller
U2s forsanger Bono ses her med et af sine mange par solbriller, der beskytter ham mod frygtet øjensygdom. Foto: free/Jordan Strauss
free/Jordan Strauss
U2s bebrillede forsanger Bono fortæller, hvorfor han altid har solbriller på. Det skyldes en frygtet øjensygdom, der kan forårsage blindhed.
Rockbandet U2s forsanger Bono optræder altid med solbriller på i alle regnbuens farver.
Men det skyldes hverken krukkeri eller rockstar-attitude, men derimod en frygtet øjensygdom. Det fortalte han i talkshowet The Graham Norton Show.
- Dette er et godt forum til at fortælle alle, at jeg har lidt af grøn stær i over 20 år, afslørede det 54-årige bebrillede rockikon.
Grundet diagnosen skal han altid have solbriller på for at beskytte øjnene mod lysoverfølsomhed, forklarede Bono om brillebruget. Hvis ikke han bruger solbriller, kan det i værste fald gøre "With or Without You"-sangeren blind.
- Jeg bliver simpelthen nødt til at have dem på. Jeg håber virkelig ikke, at folk fremover vil tænke på mig som den "stakkels gamle, blinde Bono," grinede U2-frontmanden.
U2 udgav tidligere i år albummet "Songs of Innocence", som automatisk blev sendt ud til folk med en konto på iTunes. En gimmick, som blev meget kritiseret for at presse U2s musik ned i halsen på alle.
- Vi ville gerne gøre noget anderledes, men det ser ud til, at nogle mennesker ikke tror på julemanden, sagde Bono og jokede:
- Alle dem, der før var ligeglade med U2, hader os nu. Det er da trods bedre at hade os end at være ligeglad.
Newspaq
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker