Derfor skal du ikke hjælpe dyreunger i nød

Ser du et rådyrlam, der ligger alene i skovbunden, eller finder du en fugleunge, der er faldet ud af reden, så hold igen med at gribe røret og ringe efter hjælp.

Det er nemlig slet ikke sikkert, at dyret er i nød, lyder opråbet fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral, som i 2018 fik knap 12.000 opkald på nummeret 1812.

En stor del af opkaldene kommer i de lune forårs- og sommermåneder, hvor mange dyreunger titter frem, og danskerne samtidig opholder sig mere udenfor.

Ifølge biolog Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse kunne halvdelen af de opkald dog undgås, hvis flere vidste, at de oftest bare skal lade dyrene være.

- Vi er rigtig glade for, at danskerne er opmærksomme på naturen omkring dem, men størstedelen af de dyreunger, der ligger alene, er ikke i nød, siger Michael Carlsen.

Dyreungerne ligger typisk og gemmer sig, indtil forældrene kommer tilbage og kan forveksles med dyr i nød.

Men ser du en dyreunge, der ligger alene i naturen, skal du faktisk hellere gå et stykke udenom, siger naturvejleder Jes Aagaard fra Naturstyrelsen:

- Jo nærmere du kommer dyret, desto mere stresser du det. Slå hellere ruten om, så du giver dyrene tilpas med fred og ro.

Og selv hvis en fugleunge er faldet ud af reden, eller er et rådyrlam blevet forladt af sin mor, er det stadig bedst, at du ikke blander dig.

- Naturen er indrettet sådan, at man sorterer de svageste gener fra. Selv om det ligger langt fra, hvordan vi tænker som mennesker, er det noget, vi må respektere, siger Jes Aagaard.

Generelt skal vi bekymre os mindre om dyrene og primært bruge Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral ved ulykkestilfælde.

- Er et dyr blevet ramt af en bil eller på anden måde kommet til skade, så skal du reagere. Her kan det nemlig være, at dyret enten skal behandles eller aflives, siger naturvejlederen.

Hovedreglen er, at dyret skal se ud til at lide overlast, før du ringer til 1812.

/ritzau fokus/