Derfor ville Matt Damon ikke afvise bøsse-rygter
Foto: Marion Curtis/AP
AP/Polfoto
Da skuespillerne Matt Damon og Ben Affleck sammen tonede frem på det store lærred i filmen "Good Will Hunting", som de også selv havde skrevet manuskriptet til, kunne det tolkes, som om der var mere end blot venskabelige følelser mellem de to.
Det var i hvert fald, hvad en del mennesker mente, og derfor begyndte der at svirre rygter om, at de var i et forhold.
Rygter, som Matt Damon nægtede at be- eller afkræfte. Nu fortæller han ifølge Playboy Magazine hvorfor.
- Jeg nægtede aldrig, at rygterne var sande, for jeg ville ikke fornærme mine venner, der er homoseksuelle - som om det at være bøsse er en eller anden fucking sygdom. Det satte mig i en mærkelig situation. Hele den sag var bare grim, siger han til magasinet.
At Matt Damon stadig ikke er bange for at blive kaldt homoseksuel, beviser han i sin nye film "Behind the Candelabra". Her har han nemlig en hed erotisk scene med skuespilleren Michael Douglas.
- Vi har begge mange homoseksuelle venner, og vi ville ikke ødelægge det eller gøre grin med det.
- Men det var ikke den mest naturlige ting i verden at gøre. I en af scenerne skulle jeg komme op af svømmepølen, gå over til Michael, sætte mig overskrævs på ham og begynde at kysse ham, fortæller han.
Matt Damon har været gift med Luciana i syv år, og sammen har de fire døtre.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde