Man skal tænke sig rigtig godt om, inden man viser sit hjem og sine dyre ejendele frem på landsdækkende tv.
Sådan lyder det gode, men dyre råd fra Henning Kern, som ejer smykkefirmaet Dyrberg/Kern.
Han fik indbrud i sin 175 kvadratmeter store luksuslejlighed på Bryggen i København, efter at han havde været med i DR-programmet Kender Du Typen, skriver ekstrabladet.dk.
- Det har været en rigtig ubehagelig oplevelse, siger designeren til avisen.
Programmet gav en rundtur i Henning Kerns hjem, og her kunne man blandt andet se et eksklusivt B&O-anlæg. Programmet blev første gang vist i februar sidste år og blev genudsendt i sidste uge.
Efterfølgende brød tyve ind i lejligheden og stak af med B&O-anlægget og fire Dyrberg/Kern-ure.
Selv føler Henning Kern sig overbevist om, at indbruddet skyldes tv-programmet. Alligevel har han ikke efterfølgende kontaktet DR, for det er svært at bevise, siger han.
- Så jeg kan ikke rigtig gøre noget gældende over for DR. Mit motiv for at medvirke var udelukkende at give mit firma pr., men fremover vil jeg nok afholde mig fra at vise mit hjem frem i danske magasiner og øvrige medier, siger designeren, som er blevet klog af skade.
Han understreger, at eventuelle indbrudstyve kan spare turen en anden gang, for han har ikke tænkt sig at købe et nyt B&O-anlæg.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker