Designikon til hertuginde Kate: Skru ned
Foto: Joel Ryan/Joel Ryan/Invision/AP
AP/Joel Ryan
Der var ikke kun boblevand og haute couture i luften under den tredje dag i London Fashion Week.
Den 71-årige designlegende og miljøforkæmper Vivienne Westwood fandt under de mange præsentationer tid til at give stilikonet Kate, hertuginde af Cambridge, et par velmenende ord med på vejen. Det skriver Dawn.com.
- Jeg har ikke som sådan nogle råd til hende. Men jeg synes, det ville være skønt, hvis hun havde det samme tøj på igen og igen. Det er godt for miljøet, og det ville sende et fint budskab, sagde hun til de fremmødte reportere.
Vivienne Westwood mener, at der kun er fornuft i at bruge en masse kræfter på at få lige præcis det outfit, man gerne vil have, hvis man samtidig bliver ved med at have det på.
- Man behøver ikke have et rødt sæt og så næsten fuldstændig det samme sæt i blå, sagde hun.
Inden sin egen præsentation uddelte den miljøbevidste designer en opfordring til gæsterne: "Køb mindre, foretag gode valg, gør det varigt" var den farverige excentrikers hovedbudskab.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde