20 millioner dollar. Så mange penge står der på spil i en retssag, hvor skuespillerinden Nicolette Sheridan beskylder produceren af "Desperate Housewives", Marc Cherry, for at have udøvet vold mod hende. Det skriver avisen The Mirror.
I retten forklarede Nicolette Sheridan, hvordan Marc Cherry under optagelser til "Desperate Housewives" trak hende til side og slog hende hårdt på kinden. Kort efter skulle produceren have tigget om tilgivelse, imens hun oprevet løb mod sin bil. Nicolette Sheridan er bedst kendt som den storflirtende ejendomsmægler, Edie Britt, i den populære tv-serie "Desperate Housewives", der er produceret af den amerikanske tv-kanal ABC.
Flere andre har klaget til tv-selskabet ABC over producerens aggressive adfærd på settet. En anden "desperat husmor", skuespillerinden Teri Hatcher, skulle også have klaget.
Konsekvensen for at hive Marc Cherry i retten har da også ifølge Sheridan selv sat sit tydelige aftryk på tv-serien. Efter sagsanlægget blev Nicolette Sheridans karakter i serien nemlig pludselig dræbt i en trafikulykke.
- Det er usædvanligt for en populær figur på den måde at blive aflivet eller skrevet ud af en tv-serie, medmindre skuespilleren selv har anmodet om det, sagde Sheridans advokat i retten.
Marc Cherrys firma, Cherry Alley Productions, og ABC Studios har ikke villet svare på beskyldningerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned