Det kaldte stjernerne deres børn i 2014
Sangerinden Christina Aguilera lægger sig fint i rækken af kreative forældre. I august blev sangfuglen mor til datteren Summer Rain. Foto: free/Jordan Strauss
free/Jordan Strauss
Alt fra Titan Jewel til Summer Rain. Verdens stjerner var kreative, da der skulle vælges børnenavne i 2014.
Man skulle næsten tro, at der er en uskreven regel blandt verdens stjerner om at finde på det mest mærkelige navn, når deres små øjesten kommer til verden.
Og 2014 har bestemt ikke været nogen undtagelse.
Det er nemlig ikke bare almindelige og populære navne som William og Emma, der har hittet i kendisland i år. Der skal meget mere kreative sammensætninger til.
Den 16. august blev den amerikanske sangerinde Christina Aguilera og hendes forlovede Matthew Ruttler for eksempel forældre til en lille pige. Hun fik navnet Summer Rain.
Om det var et par regnfulde sommerdage, der fik navnet til at poppe op, vides ikke. Men de to er bestemt ikke de eneste, der har valgt at kassere den klassiske navnebog og finde inspiration andre steder.
Da sangerinden Kelly Rowland fik en lille dreng med Tim Witherspoon i november, valgte de for eksempel at kalde ham Titan Jewel.
Ligeledes gav det musikglade par Gwen Stefani og Gavin Rossdale deres nyfødte søn navnet Apollo Bowie.
Og sangerinden Kelly Clarkson og hendes bedre halvdel navngav deres baby River Rose.
Herudover kan nævnes Kourtney Kardashian og Scott Disicks december-dreng, Reign Aston, samt skuespillerinden Mega Fox og hendes partner Brian Austin Greens lille dreng, Bodhi Ransom.
Newspaq
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker