Det skal deltagerne synge i X Factor-finalen
Fredag er der finaledag i "X Factor". Foto: Scanpix/Martin Sylvest
Scanpix/Martin Sylvest
Fredag skal det afgøres, hvem der løber med X Factor-trofæet. Nu er det afsløret, hvad deltagerne skal synge.
De tilbageværende deltagere i dette års "X Factor" har sunget sig hele vejen til finalen, der finder sted fredag aften i DR Byen.
I finalen skal hver deltager på scenen mindst to gange og forsøge at synge sig til sejren og X Factor-trofæet.
Mens Sanne Salomonsen som den eneste af de tre dommere ikke har nogen deltagere med i finalen, har dommer Remee hele to deltagere med sig i finalen.
Jamie Talbot skal optræde med nummeret "Starlight" af Muse, ligesom at han skal give sit bud på nummeret "Good Kisser" af Usher.
Rasmus Therkildsen skal i finalen optræde med nummeret "Freedom" af Beyoncé feat. Kendrick Lamar og hittet "Pillowtalk" af sangeren Zayn.
Thomas Blachmans tilbageværende gruppe i dette års "X Factor", Place om Earth, skal fredag optræde med numrene "Wake Up" og "Electric Feel" af henholdsvis Arcade Fire og MGMT.
De tre finalister i årets "X Factor" har desuden også deres respektive vindersange klar.
Når de tre finalister har sunget de to sange hver, stemmes feltet af seerne ned til to deltagere, som skal stå i direkte duel over for hinanden i finalerunden.
Her skal de optræde med deres respektive vindersange.
Bliver det Jamie Talbot, der stemmes videre til den endelige finalerunde, vil seerne derfor kunne se ham optræde med nummeret "Goldmine", mens Rasmus Therkildsens vindersang lyder titlen "Rescue".
Gruppen Place om Earth har også sin vindersang klar i form af nummeret "Young".
Finalen i "X Factor" finder sted fredag 6. april. Finalen sendes live fra klokken 20.00 på DR1.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde