Der er lagt op til et stort anlagt femte X Factor-liveshow fredag, når deltagerne indtager scenen med deres vidt forskellige sange. Her bliver de nemlig akkompagneret af DR's Underholdningsorkesteret.
Pernille Rosendahls sidste overlevende gruppe skal synge "Riverside" fra anmelderroste Agnes Obel, der sidste år udsendte sit platinsælgende debutalbum. Sangen indeholder ifølge Tvillingerne ting, som alle folk kan relatere til.
- Sangen har flere sider. Både en god og en lidt trist, så det er noget, de fleste kan forholde sig til. Sammen med DR's orkester bliver det en meget personlig fortolkning, og det er lige i vores ånd med det langsomme og smukke, siger Rikke og Trine.
Hos de unge skal Sarah give sig i kast med nummeret "The Climb" af den skandaleombruste teenagestjerne Miley Cyrus.
- Det er et nummer, der handler om min tur gennem hele min musiske karriere og X Factor for den sags skyld. Jeg vil jo så utroligt gerne klare den inden for musikken, og nummeret handler om bare at kæmpe for det og aldrig give op, siger Sarah.
16-årige Babou skal synge et nummer af det andet køn, når han skal forsøge at ramme Christina Aguileras høje toner i nummeret "Hurt".
- Min stemme er jo meget lys, så det passer mig fint at skulle synge en Aguilera-sang. Det er et fedt nummer, og med Underholdningsorkesterets strygere lyder det bare rigtig, rigtig smukt, siger han.
De to sangerinder over 25 år blev hurtigt enige med Thomas Blachman om, hvilke sange de skulle kaste sig over.
For Patricias vedkommende bliver det "Feeling Good" fra den amerikanske sanger, pianist og borgerretsforkæmper Nina Simone, mens Annelouise skal synge Sinead O´Connors ny-klassiker "Nothing Compares 2U".
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned