Det har ikke været et nemt år for skuespilleren Michael C. Hall, der spiller Dexter i tv-serien af samme navn.
Tidligere på året kom det frem, at skuespilleren kæmpede mod en svær kræftsygdom, og nu meddeler han, at han skal skilles fra sin kone, skuespillerinden Jennifer Carpenter. De har ikke engang været gift i to år.
- Efter at have været separeret et stykke tid, har parret besluttet sig for en skilsmisse, siger parrets repræsentanter i en fælles udtalelse.
Parret mødte hinanden igennem tv-serien, hvor Jennifer Carpenter spiller den sympatiske seriemorder Dexters adoptivsøster. De blev gift den 31. december 2008, men gik altså fra hinanden igen tidligere i år.
Det er den 39-årige Michael C. Halls andet ægteskab. Fra 2002 til 2006 var han gift med skuespillerinden Amy Spanger.
Men hvor han ikke har haft det nemt med kvinderne, så har Michael C. Hall til gengæld haft stor succes med sin rolle som Dexter. Tv-serien har netop annonceret sin sjette sæson, der bliver vist i USA næste år
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker