Han forsøgte forgæves at tage ekstra kilo på til rollen som FBI-chefen J. Edgar Hoover.
- Jeg gjorde mit bedste, men der var ikke nok kage, forklarer han til avisen Daily Mirror.
Hver dag skulle Leonardo DiCaprio have påsat falske tænder, kontaktlinser og en dragt, der gjorde ham tykkere, en såkaldt 'fat suit'.
Derudover skulle han have klistret silikone på sin pande, kinder, mund, hals og hænder. Det hele for at komme til at ligne J. Edgar Hoover.
Og det var netop for at slippe for de fire timers arbejde med kostumet hver morgen, at skuespilleren ønskede at tage på i vægt.
- Det var meget klaustrofobisk, og jeg gjorde virkelig alt for at tage på, så jeg kunne undgå kostumerne, siger han til avisen.
I filmen spiller Leonardo DiCaprio rollen som J. Edgar Hoover, fra han er i 20'erne og frem til hans død som 77-årig, og han blev blandt andet belønnet med en Golden Globe-nominering for sin præstation.
Filmens instruktør, Clint Eastwood, fortæller, at Leonardo DiCaprio kunne tjene mange penge på at spille helt almindelige roller, men at han hellere vil have udfordrende roller.
- Jeg tager en rolle, hvis jeg føler mig motiveret, og rollen interesserer mig. Og jeg kan godt lide de komplicerede roller, fortæller Leonardo DiCaprio.
For tiden arbejder han på filmen "The Great Gatsby" sammen med Baz Luhrmann, som tidligere har brugt amerikaneren i rollen som Romeo i "Romeo & Julie".
Samtidig forbereder han sig på sin fjerde film med Martin Scorsese, hvor han skal spille rollen som Frank Sinatra.
- Jeg ville fortryde, hvis jeg så tilbage på min karriere og tænkte, at jeg var doven. Og hvis jeg ikke tog imod de tilbud, jeg fik. Og hvis jeg ikke udnyttede mit held, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned