DiCaprios champagne gik til nødhjælp
Man må formode, at der bliver drukket litervis af champagne, når stjerner som Beyonce Knowles, Jay-Z, Robert De Niro og Cameron Diaz er inviteret til fødselsdag hos Leonardo DiCaprio.
Men de normalt allerede dyre dråber var ekstra dyre til denne fest. DiCaprio fejrede nemlig sig selv ved at holde en velgørenhedsfest, hvor hver flaske blev solgt til en højere pris til fordel for Røde Kors, skriver Female First.
Stjernen, der snart kan ses i genindspilningen af "Den Store Gatsby", holdt sin 38-års fødselsdag i New York på den hippe natklub The Darby, og de indsamlede penge skal gå til ofrene for superstormen Sandy, der ramte millionbyen hårdt.
I alt lykkedes det DiCaprio, der tilbage i halvfemserne fik teenagepiger til at dåne med filmene "Romeo + Juliet" og "Titanic", at samle knap tre millioner kroner sammen til Røde Kors, mens alle øvrige donationer gik til stjernes egen Leonardo DiCaprio Foundation.
Den nu 38-årige skuespiller er kendt for at have hang til blonde modeller, og der var da også en særlig blondine med til festen. Nemlig den 22-årige australier Margot Robbie, som spiller sammen med DiCaprio i den kommende film "Wolf of Wall Street".
De to er blevet kædet sammen, efter at skuespilleren og modelkæresten Erin Heatherton for nylig gik fra hinanden.
Til festen var også Mark Ruffalo, Emma Watson, Chris Rock og Miranda Kerr.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub