Diddy: Træneroverfald var selvforsvar
Sean "Diddy" Combs er ofte tilstede, når hans søn spiller kamp i amerikansk fodbold. Mandag endte kampen i et opgør med holdets træner. Foto: AP/Matt Sayles
AP/Matt Sayles
Rapperen Sean Combs aka Diddy udtaler sig for første gang, efter han mandag blev anholdt for at overfalde sin søns fodboldtræner.
Overfald med dødeligt våben. Sådan lød anklagen, da den amerikanske rapper Sean Combs, bedre kendt som Diddy, mandag blev anholdt under sin søns fodboldkamp.
Nu kommer Diddy for første gang med en officiel udtalelse om hændelsen. Han mener nemlig, at hans adfærd var helt og holdent selvforsvar. Det skriver Bang Showbiz.
- De forskellige udlægninger af begivenhederne og anklagerne, som er blevet rapporteret, er helt forkerte, siger en talsmand for rapperen i en officiel pressemeddelelse.
- Det eneste, vi kan sige på nuværende tidspunkt, er, at enhver handling foretaget af hr. Combs var udelukkende selvforsvarende af natur for at beskytte sig selv og sin søn.
Hændelsen fandt sted mandag på universitet Ascotas træningskompleks i Californien, hvor Diddys søn spiller amerikansk fodbold for holdet Bruins.
Ifølge politiet på campus overfaldt Diddy holdets træner med en kettlebell. Ingen kom dog voldsomt tilskade.
- Vi har tillid til, at sagen vil blive afvist, så snart de sande forhold er fremlagt, siger Diddys repræsentant.
Diddy, som tidligere er kendt under kunstnernavnene P. Diddy og Puff Daddy, skal i fremstilles for retten den 13. juli.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned