Din hjerne ændrer sig når du både ser på tv og telefon
Din hjerne er ikke statisk - den ændrer sig faktisk i takt med de opgaver, du bruger den til gang på gang. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau ScanpixIda Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Hvis du har en vane med at finde telefonen frem, mens du ser tv, så vænner du din hjerne til den adfærd - og den måde at tænke på.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Måske gør du det, når du sidder med benene oppe i sofaen. Måske når du sidder på toilettet.
I hvert fald scroller de fleste en hel del på mobiltelefonen i løbet af en dag. Så meget, at det i gennemsnit svarer til længden på en fodboldbane.
En tredjedel scroller typisk, mens fjernsynet kører. Det viser en undersøgelse fra OnePoll foretaget for OnePlus.
Men hvad betyder det for hjernen, hvis din opmærksomhed skal fordeles på to skærme - det, der kaldes "second screen".
Det kommer an på, hvad det er for en type tv. Hjernen kan nemlig ikke klare at gøre to krævende ting på en gang, siger Jens D. Mikkelsen, professor på Københavns Universitet og i Rigshospitalets neurobiologiske forskningsenhed.
Annonce
- Hvis der for eksempel er lyd, tekst og billede samtidig på skærmen, så aktiveres en ret stor del af hjernen på en gang. Når folk så sidder og scroller samtidig, så kan hjernen slet ikke klare alt den information, forklarer Jens D. Mikkelsen.
Hvis du ser nyheder i fjernsynet, og samtidig sidder og læser noget på telefonen, så står hjernen også af, fordi det bliver for informationstungt.
Og så vælger den det ene input og lukker af for den anden kanal.
- Det betyder også, at vi søger det let fordærvelige, det hurtige informationsfix, som vi kan magte, siger Jens D. Mikkelsen.
Imran Rashid er læge og forfatter til en række bøger om digitale vaner, og han forklarer, at du grundlæggende har to systemer i hjernen: et, der reagerer, og et, der reflekterer.
Og når din hjerne både skanner telefonen og fjernsynet ud af øjenkrogen, så er der altså ikke kapacitet til andet end helt basalt at reagere.
- Det er lidt ligesom folk, der kører hjem fra arbejde, men ikke kan huske turen, de kørte. De har bare reageret, siger Imran Rashid.
Jo mere du udsætter din hjerne for to skærme på en gang, jo mere vænner den sig til den måde at bearbejde information.
Din hjerne er nemlig plastisk og ændrer sig i forhold til de opgaver, den ofte skal løse. Den tilpasser sig altså over tid.
- Hvis du sidder og bombarderer din hjerne med fragmenteret information, så bliver den god til at tage imod det - og dårlig til noget andet, siger Jens D. Mikkelsen og forklarer:
Annonce
- Man bliver god til at se på to skærme på en gang. Men hjernen bliver dårligere til mere længerevarende og kompleks informations-processering.
Og fordi hjernen er doven og gerne vil gøre det, der kræver mindst energi, så forfalder du igen og igen til de letfordøjelige tv-programmer, der snildt kan agere baggrundstapet, mens du scroller videre.
/ritzau fokus/
Din hjerne er ikke statisk - den ændrer sig faktisk i takt med de opgaver, du bruger den til gang på gang. (Arkivfoto) Foto: Tatyana Makeyeva/ReutersTatyana Makeyeva/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned