Efter 65 millioner år er dinosaurerne tilbage. Femten forskellige dinosaurer, helt op til 11 meter høje, vandrer rundt i Forum hallen i København i denne uge. De er en del af det spektakulære show "Walking with Dinosaurs", der har turneret rundt i hele verden.
I midten af Forum er der skabt en arena, som sætter scenen for en dramatisk teateroplevelse med sprudlende lysshows, bombastiske lydeffekter og dinosaurer, der med deres autentiske størrelser i uhyggelig grad gør oplevelsen levende og intens.
Selv om både den frygtindgydende Tyranosaurus Rex og den langhalsede Brachiosaurus er til stede, er det dog ikke altid de største dinosaurer, der er publikumsfavoritter.
Ritzau mødte tv-vært Anders Lund Madsen til showet torsdag, og han var ikke i tvivl om, hvad han bedst kunne lide.
- Flyveøglen og Stegosaurusen. Stegosaurusen er vel sej, fordi ingen ved, hvad den skal bruge de firkantede plader på ryggen til. Flyveøglen er jo bare en 12 meter svinger. Rimelig svært ikke at blive imponeret af, siger han.
Dinosaurerne er dog langt fra selvkørende. For hver dinosaur i showet, skal der bruges tre mennesker til at styre dem. En person styrer dinosauren rundt på gulvet, mens de to andre styrer kroppens bevægelser og ikke mindst dinosaurens høje brøl.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker