Hendes karriere toppede for mere end 20 år siden, da hun dansede tæt med Patrick Swayze i rollen som Baby i Dirty Dancing.
Men nu tager Jennifer Grey igen danseskoene på for at være med i den amerikanske udgave af Vild Med Dans.
Det rapporterer flere amerikanske medier, blandt andet magasinet US Weekly.
50-årige Jennifer Grey har ikke haft det store held med karrieren, siden hun dansede frækt i ungdomsfilmen, som er blevet kult over hele verden.
Dirty Dancing havde premiere i 1987. Jennifer Grey spiller teenagepigen Baby, der på en ferietur med familien møder og forelsker sig i danselæreren Johnny Castle, som blev spillet Patrick Swayze.
I løbet af filmen må Baby træde til som dansepartner for Johnny, som skal lære hende at danse på en uge.
Nu får Jennifer Grey altså lejlighed til at bevise, om nogle af dansetrinene fra dengang stadig sidder fast.
Også skuespillerne Kirstie Alley og David Hasselhoff er blandt deltagerne i Dancing With The Stars, som den amerikanske udgave af danseshowet hedder.
Jennifer Greys gamle dansepartner, Patrick Swayze, døde for nyligt af kræft efter længere tids sygdom.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker