Historisk har Danmark siden 1960'erne haft tradition for, at sommerhuse opføres i træ og som simple konstruktioner. Derfor skal du være opmærksom på andre typer slitage og vedligehold end ved et helårshus i mursten. (Arkivfoto) Foto: John Randeris/Ritzau ScanpixJohn Randeris/Ritzau Scanpix
Husmår, tagskader, fugt og råd er nogle af de gener, som hyppigt rammer sommerhusejerne på pengepungen.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Sommerhuse er udsat for andre typer skader end helårshuset.
De er typisk bygget som simplere konstruktioner og ofte placeret ved kyster og i skovområder, som er mere udsatte i forhold til vejr og vind. Samtidig går der typisk længere mellem, at man besøger sommerhuset.
- Så skaderne kan stå og udvikle sig over tid, siger Peter Mathisen, der er leder af skade- og teknikcentret hos forsikringsselskabet Codan.
De hyppigste skader skyldes regn og fugt. Det sætter blandt andet mange huses tag på prøve, fordi det får det allerhårdeste vandtryk.
- Mange sommerhustage består kun af ét lag, så hvis der går hul eller forskubber sig en tagplade, kommer der vand direkte ind, siger Peter Mathisen.
Annonce
Hertil kommer, at sommerhuse ofte står kolde og uopvarmede hen over vinteren. Det giver endnu bedre betingelser for, at vand- og fugtskader vil udvikle sig til råd over tid.
Derfor bør du gennemgå taget både indefra og udefra og kigge efter revner, huller og løsrevne tagplader.
- Indenfor vil man også fange de værste begyndende fugtskader, hvis man bruger sin næse og sine øjne. Hvis der er tydelige plamager, eller der lugter markant anderledes, skal man tage det alvorligt, siger Peter Mathisen.
Uvelkomne dyr er en anden velkendt sten i skoen hos mange sommerhusejere.
I løbet af de seneste fem år har Codan eksempelvis set en overraskende stigning i antallet af skader, som skyldes, at en mår er flyttet ind på loftet.
Det kan eksempelvis være gnaveskader eller ødelagt isolering.
- Så man skal reagere, hvis man finder ekskrementer, gnaveskader eller ser, at der er rodet op i isoleringen. Ofte vil man også kunne lugte det eller høre, at den løber rundt deroppe, siger Peter Mathisen.
Det er ikke kun måren, der kan lave ravage inde i huset. Det kan installationer såsom vand- og elledninger også.
Det gælder især, hvis du allerede i vinters havde problemer med kolde vandrør, som risikerer at sprænge, næste gang der kommer frost, forklarer Morten Mathiasen, der er byggesagkyndig og syns- og skønsmand i konsulentvirksomheden Byggesagkyndig.nu.
- Vandskader er katastrofale i et sommerhus, fordi der typisk går meget længere tid, før man opdager det. Det kan løbe op i flere hundredtusinder kroner, hvis det står uopdaget i flere uger, siger han.
Annonce
Gennemgå også de udvendige afløbsinstallationer. Tagrenderne kan nemlig blive stoppet af nedfald fra skoven, og kloakbrønden kan blive stoppet af sand, snavs og sedimenter.
- Hvis de stopper til, vil vandet sjaske ud over facaden. Herfra kan det gå hurtigt, før man får andre følgeskader. Og fordi det skyldes manglende vedligehold, er det ikke sikkert, forsikringen dækker, siger Morten Mathiasen.
/ritzau fokus/
Historisk har Danmark siden 1960'erne haft tradition for, at sommerhuse opføres i træ og som simple konstruktioner. Derfor skal du være opmærksom på andre typer slitage og vedligehold end ved et helårshus i mursten. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau ScanpixHenning Bagger/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker