Disse tips giver dig succes med kartofler fra egen have

En mad, en salat eller nye kartofler slynget i smør.

Kartoflen er fast inventar i mange haver og maver. Men det kan være en linedans at lykkes med egen avl.

Eksempelvis må man ikke blive så ivrig, at man lægger kartoflerne for tidligt, nævner Peter Norris, der er havebogsforfatter, ophavsmand til Den Lille Havekalender og specialist i økologiske køkkenhaver.

- Enten skal man vente, til jordtemperaturen er mindst otte grader, eller også skal man varme jorden op med plastikdække. Hvis man er for ivrig, vinder man intet - tværtimod går kartoflerne i stå, siger han.

Tænk også over, hvilke kartofler du lægger.

Landbrugsstyrelsen fraråder, at du forspirer almindelige spisekartofler.

- Det er enormt populært at genbruge og tænke i madspild, og det er godt. Men lige med kartofler er det risikabelt at gendyrke, advarer Kristine Riskær, der er enhedschef for Planter og Biosikkerhed.

Forskellen mellem spisekartofler og læggekartofler er nemlig, at spisekartofler ikke er underlagt de samme plantesundhedskrav.

Det gør ikke noget, når kartoflerne skal koges og spises. Men det får betydning, når de forspires, gendyrkes og ligger i et fugtigt miljø i jorden, hvor mikroorganismerne får frit spil.

Derfor risikerer du at få slæbt sygdomme og skadedyr hjem i haven - eksempelvis rundorm, forklarer Kristine Riskær.

- Der er enormt mange sygdomme forbundet med kartofler, som derfor er verdens mest regulerede afgrøde. Derfor skal man bruge certificerede læggekartofler, for dem føres der statslig kontrol med, råder hun.

Til gengæld er der frit slag herefter:

Hvis bare du køber en decideret læggekartoffel, bestemmer du selv hvilken sort og butik.

- Jeg er glad for Exquisa, som er en fast, sprød og lækker spise- og salatkartoffel. Men der er mange andre gode sorter, og alle har jo deres egen favorit. Bare husk at bruge en læggekartoffel, siger Kristine Riskær.

Et andet godt tip er at forspire kartoflerne.

På den måde vinder man nogle uger, når de lægges i jorden.

Samtidig mindsker man risikoen for kartoffelavlerens velkendte fjende: skimmel.

- Når man har forspiret, kan man høste tidligere. Og jo tidligere man høster, jo mindre risiko er der for at ramle ind i skimmelperioden, som gerne falder i juli og august, hvor jorden bliver varm og fugtig, siger Peter Norris.

Og så er der vandingen.

Mange frygter overvanding, fordi de er bange for at "drukne" kartoflerne og dermed øge risikoen for skimmel.

Men faktisk er det vigtigt, at man ikke er for nærig med vandingen.

- Kartoflerne har især brug for meget vand i de perioder, hvor de danner små kartofler på størrelse med valnødder. Dette er typisk halvanden til to måneder efter lægningen, forklarer Peter Norris.

/ritzau fokus/