En dansk version af Super Bowl. Sådan kan man bedst beskrive lørdagens DM-finale i herrehåndbold, der afholdes foran 30.000 tilskuere i Parken i København.
Når årets to bedste amerikanske football-hold mødes til den afgørende styrkeprøve i Super Bowl, optræder de allerstørste amerikanske stjerner som pauseunderholdning.
Og det koncept har arrangørerne af DM-finalen overført til danske forhold. Når AG København og BSV mødes i DM-finalen, bliver det Kato, Ida Corr, Camille Jones, Johnson og Infernal, der kommer til at stå for pauseunderholdningen.
- Det bliver en forrygende eftermiddag. DM-finalen er og bliver det bærende, men jeg er sindssygt glad for, at nogle af dansk musiks allerstørste navne lige nu, har valgt at stille op.
Der er garanti for fest, når Kato sammen med Infernal, Johnson, Camille Jones og Ida Corr giver den fuld gas foran mere end 30.000 tilskuere, siger AG København-ejer Jesper "Kasi" Nielsen.
Manden i centrum for det hele, Kato, ser også frem til at skulle optræde i forbindelse med AG Københavns finalekamp:
- Det er stort det her! For mig er det lige så stort, som hvis en amerikansk artist skulle optræde til Super Bowl. Jeg har fulgt arrangementets udvikling på sidelinjen, og er stolt over at de har spurgt mig og mine venner om vi ville stå for halftime showet.
- Vi glæder os helt vildt til at mærke stemningen i Parken og er sikker på at det bliver en fest uden lige.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker