Den verdensomspændende internetsøgemaskine Google er en afspejling af tidsånden og af, hvad der interessere klodens over en milliard internetbrugere. I året, der gik, var det en vis "King of Pop", der flest gange blev tastet ind i internetgigantens søgefelt.
Rygterne om Michael Jacksons død affødte så mange søgninger, at Google i en lille halv time den 25. juni måtte blokere for sine brugeres nysgerrighed på grund af mistanke om et hacker-angreb og frygt for en efterfølgende virus.
Michael Jacksons popularitet sættes i perspektiv, hvis man kigger på de følgende pladser på listen. Her ligger sociale internetfænomener som Facebook, spanske Tuenti samt mikroblog-universet Twitter.
Man skal ned på syvendepladsen, før der dukker en levende person op i form af den farverige popsangerinde Lady Gaga. "Poker Face"-dronningen måtte lige nøjagtig se sig slået af "Twilight"-filmen "New Moon".
Mens nogle navne nyder stor søgeaktivitet, må andre se deres tiltrækningskraft fordufte. På Googles liste over de søgeord, der er for nedadgående, ligger skuespilleren Heath Ledger, der døde i 2008, USA's præsident, Barack Obama, samt den skandaleramte sangfugl Amy Winehouse på henholdsvis tredje-, fjerde- og femtepladsen. Øverst ligger måske ikke så overraskende de for længst overståede sportsbegivenheder "Beijing 2008" og "Euro 2008".
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker