Når Dolly Parton 25. august indtager Forum, er det et glædeligt gensyn med The Queen of Country, der er kendt og elsket af mange for hits som "9-5", "Jolene" og "I Will Always Love You".
Sidst gæstede Dolly Parton Danmark i 2008, da hun gav koncert på Viborg Stadion, men nu får endnu flere danskere muligheden for at opleve countrylegenden, når hun drager på sin verdensturné i 2011.
Dolly Parton er en af de eneste countrysangerinder, der i fire årtier har haft singler øverst på hitlisterne, hvilket blandt andet har resulteret i, at Dolly i starten af februar i år blev indstillet til Grammy Lifetime Achievement Award.
I en alder af blot fire år begyndte Parton selv at komponere og derfra gik det stødt opad for sangerinden. Den prisvindende sangerinde har siden 1960?erne domineret countrymusikken og været medvirkende til udviklingen af genren.
Foruden sin egen karriere er Dolly Parton anerkendt for sit store engagement i velgørenhedsprojekter. I 1988 startede hun "The Dolly Foundation", der har hjulpet børn i 41 amerikanske stater med blandt andet skolebøger.
Dolly Parton er netop nu aktuel med albummet "Better Day" og vil også snart kunne opleves i filmen "Joyful Noise" over for medskuespillerinde og sangerinde Queen Latifah.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker