Dolly Parton laver tv-serie om sig selv
Dolly Partons sange, historie og liv bliver nu skildret i en ny tv-produktion. Arkivfoto. Foto: Polfoto/FLINDT MOGENS
Polfoto/FLINDT MOGENS
Country-sangerinden Dolly Partons liv og historier skal skildres i nyt tv-projekt, som hovedpersonen selv skal producere.
Den storbarmede country-sangerinde Dolly Parton har i flere årtier bevist sit store musikalske talent.
Nu bliver Dolly Partons sange, historie og liv skildret i en ny tv-produktion af det amerikanske selskab NBC, og Parton selv skal være producer på projektet.
Det skriver The Hollywood Reporter.
- Vi vil forsøge at producere opløftende film, som hele familien kan have glæde af sammen, siger formand for NBC Entertainment, Robert "Bob" Greenblatt, i forbindelse med offentliggørelsen.
Multikunstneren Dolly Parton startede sin karriere som 13-årig og har tidligere arbejdet sammen med netop Robert "Bob" Greenblatt.
- Jeg er så glad for at samarbejde med min ven Bob Greenblaat, som producerede Broadway-versionen af "9 to 5: The Musical" sammen med mig, og min mangeårige ven og tidligere agent Sam Haskell, siger Dolly Parton i en pressemeddelelse.
- Vi vil skabe nogle projekter for NBC, som er både sjove og inspirerende med et familiepublikum for øje, fortsætter hun.
68-årige Dolly Parton har i løbet af sin karriere udgivet 41 albums, der har nået top 10 på country-hitlisterne. Desuden har hun to gange været nomineret til en Oscar for sangene "9 to 5" og "Travelin' Thru'"
Newspaq
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet