Luk sagen.
Den besked har forsvarere for Roman Polanski afleveret til en appeldomstol i Los Angeles, hvor de forsøger at få den 76-årige filminstruktør fri af en sag om sex med en mindreårig for over 30 år siden.
Anklagemyndigheden fastholder derimod, at Polanski selv skal møde op i retten, før sagen eventuelt kan afvises.
Gør Polanski det, risikerer han imidlertid, at sagen går en helt anden vej, nemlig at han transporteres direkte ud i en bil, der kører ham til op imod to års ophold i et fængsel.
Retsmødet torsdag aften endte med, at sagen nu er parkeret hos tre dommere, der inden 90 dage skal træffe en beslutning.
Polanski sidder fortsat i husarrest i Schweiz, hvor han blev anholdt i september på grund af den gamle sag.
I 1977 havde han sex med en pige, der dengang var 13 år og dermed mindreårig. Han erkendte sig skyldig, men inden der faldt dom i sagen, forlod han i 1978 USA.
Ofret i sagen, Samantha Geimer, har også opfordret til, at sagen mod Polanski frafaldes.
Hun siger, at den nye opmærksomhed piner hende.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet