Et halvt års samfundstjeneste i form af hårdt arbejde.
Sådan lød dommen i aftes, da sanger Chris Brown blev dømt for vold mod sin ekskæreste, sangerinden Rihanna.
Det skete, da Chris Brown over for en dommer erklærede sig skyldig i vold. Strafudmålingen er imidlertid ikke endelig, da dommeren forbeholdt sig ret til at justere straffen. Det kommer nemlig an på, hvilken type hårdt arbejde, Chris Brown kommer til at udføre i sin hjemstat Virginia. Den type arbejde, Brown kan blive sat til at udføre er blandt andet opsamling af affald og afvaskning af graffiti.
Brown blev også idømt fem års tilsyn, hvor han hver tredje måned skal møde op i retten. Derudover skal han i et år følge et terapiprogram for mænd, der har begået hustruvold.
Overfaldet på Rihanna fandt sted i februar, da parret ankom sammen til en forfest i forbindelse med Grammy-uddelingen i USA.
Parret havde skændtes i bilen, hvilket førte til at Chris Brown slog og tog halsgreb på Rihanna, ligesom han truede med at slå hende ihjel.
En dommer har tidligere bestemt, at Brown skal holde sig 100 meter væk fra Rihanna. Og hvis de begge er til samme fest eller en lignende begivenhed i forbindelse med deres musikkarriere, så må Brown ikke komme nærmere end 10 meter på Rihanna.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned