Download X Factor-deltagernes optrædener

Når Patricia, Babou og de andre X Factor-deltagere på fredag har sunget i det første liveshow, så kan man bagefter downloade musikken fra deres optrædener.

Det har der været en kæmpe forespørgsel på, siden X Factor kom til Danmark, og nu er det lykkedes, fortæller underholdningsredaktør fra DR Jan Lagermand Lundme.

Han er meget tilfreds med aftalen.

- Aftalen betyder, at seerne nu får mulighed for at genhøre den magi, de oplever under live-showene.

Ud over at give seerne denne ekstra mulighed, afspejler aftalen i lige så høj grad ønsket om at hjælpe deltagerne med at etablere en musikalsk levevej, når X Factor 2011 er overstået.

- Vi har et stort ønske om at give vores deltagere det bedst mulige afsæt for en musikalsk karriere, når X Factor-programmerne slutter.

- Det tror vi blandt andet, vi kan hjælpe med ved at gøre deltagernes optrædener tilgængelig for downloads - også efter X Factor slutter, siger Jan Lagermand Lundme.

Med etableringen af X Factor musik-downloads, mener DR, at der bliver åbnet op for, at de ni liveshow-deltageres præstationer i programmet efterfølgende kan blive til regulære hits.

Numrene kan forudbestilles på www.finalisterne.dk under udsendelserne efter de har været fremført. De koster 6 kroner pr. sang og bliver tilgængelige dagen efter, altså om lørdagen.

/ritzau/

Nu bliver det muligt at det at downloade musikken fra alle live-optrædener i X Factor.

Offentliggjort Sidst opdateret