DR disker op med syv julekalendere i år
Rytteriet er hver søndag aften i december i julestemning og inviterer indenfor til hygge, korsang, gløgg og croquistegning. Martin Buch (til venstre) og Rasmus Botoft (til højre) får assistance af Bodil Jørgensen (i midten) og af Nis Bank-Mikkelsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der er eventyr for de små og satire til de voksne, lover DR om årets udvalg af julekalendere.
DR skruer op for julehyggen i december og annoncerer hele syv julekalendere i år.
Der er blandt andet gensyn med "Bamses julerejse", Rytteriet kan ses i en adventskalender for de voksne, og så kommer der den helt nye julekalender, "Theo & Den magiske talisman".
Det annoncerer DR i en pressemeddelelse.
- Vi har et bredt udvalg, så der er noget for både store og små at samles om i december. Vi kommer bredt omkring - lige fra en hel nyproduceret julekalender for hele familien til gensynsglæde med "Bamses julerejse".
- Vi håber med de mange forskellige tilbud, at man på tværs af generationer vil opleve, at der er noget at samles om, grine af og tænke over i juletiden, siger DR's tv-chef, Emma Kronqvist, til dr.dk.
Den nye DR1-julekalender, "Theo & Den magiske talisman", handler om drengen Theo, hvis eneste og bedste ven er morfaren Harald.
Morfaren falder om lige inden jul, og Theo må rejse ind i den magiske verden Thannanaya sammen med Simone, som er den nye pige i klassen, for at få sin elskede morfar tilbage.
På rollelisten er blandt andre Broen-skuespilleren Sarah Boberg, Badehotellet-veteranerne Jens-Jacob Tychsen og Bjarne Henriksen samt den unge skuespillerspire Safina Coster-Waldau.
Hvis efternavnet klinger bekendt, så er hun datter af den danske Game of Thrones-stjerne Nikolaj Coster-Waldau.
Efter "Theo & Den magiske talisman" bliver der sendt et såkaldt eftershow på DR Ultra, hvor de medvirkende blandt andet vil fortælle de bedste bag-om-historier fra optagelserne.
Foruden "Theo & Den magiske talisman" og eftershowet bliver der på DR Ramasjang sendt "Ramajetternes Jul" med Kristian Gintberg i spidsen.
På samme kanal vises der også "Onkel Rejes julefis".
Også den svenske julekalender fra 2016, "Selmas saga", sendes på DR Ramasjang i år.
DR Ultra sender "Klassens perfekte jul", men der er satire for de voksne på DR2.
Rytteriet er hver søndag i december i julestemning og inviterer indenfor til hygge, korsang, gløgg og croquistegning. I front står Martin Buch og Rasmus Botoft, og med sig har de Bodil Jørgensen og Nis Bank-Mikkelsen.
På DRTV, som er DR's digitale platform, er der gensyn med "Bamses julerejse".
DR sender således syv julekalendere i år fordelt på DR1, DR2, DR Ultra og DR Ramasjang samt på DRTV.
Alle julekalendere vil være tilgængelige hver morgen fra klokken 6.00 på DRTV.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker