Det fik flere medier til at gætte på, at Tupac-hologrammet var på vej på turné.
Men den flere gange Grammy-vindende hiphop-producer og rapper Dr. Dre fortæller i et YouTube-interview, at der ikke er planer om en kommende turné med Tupac i hologramform.
- Hologrammet var ene og alene lavet til Coachella. Så lad os få det på det rene én gang for alle. Jeg vil have alle de rygter om det hele af vejen. Hologrammet blev ikke lavet på grund af en kommende turné, siger Dr. Dre.
Rapperen Snoop Dogg, der blandt andet har hittet med sangene "What's My Name", "Gin and Juice" og "Drop It Like It's Hot" var blandt de optrædende, der gik på scenen med den afdøde Tupac.
Sammen opførte de deres hit "Gangsta Party" fra 1996 - og publikum elskede det.
Tupac Shakurs rapkarriere toppede oprindeligt i begyndelsen af halvfemserne med hits som "Changes" og "California Love".
Desværre havde Tupac også sine konflikter med folk fra bandemiljøet, og den 7. september 1996, blev Shakur skudt og ramt fire gange i Las Vegas, Nevada.
Han blev indlagt på University Medical Center og døde seks dage senere af sine kvæstelser.
Ud over den afdøde Tupac Shakur optrådte også kunstnere som Eminem, Radiohead, Arctic Monkeys, Gotye, Justice, Bon Iver og Noel Gallagher på Coachella 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde