DR holder jul på bondegård

En gammeldags bondegård bliver rammen for dette års julekalender fra DR. "Sebastians jul" hedder den og optaget på Dansk Landbrugsmuseum på Djursland.

Her kan børnene følger børneværten Sebastian Klein i alle de mange gøremål med dyr, juleforberedelser og køkkenaktiviteter på en gård i gamle dage. Målet er ifølge folkene bag, at børnene kan forstå "hvorfor vi danskere, gør som vi gør" og at årsagen ofte skal findes i landbrugets mange gøremål og overbevisninger.

Og Sebastian Klein lægger ikke fingre imellem når det gælder om at vise, hvor for eksempel andestegen på julebordet kommer fra. I julekalenderen viser Sebastian, hvordan han tilbereder andesteg ud af en and, han selv har slagtet, ligesom han også viser, hvordan medisterpølser bliver til ved at udstoppe tarme med fars.

- Vi har formået at lave 24 programmer, som vil kunne give børn og deres forældre indblik i mange af de mindre kendte traditioner og historier, som knytter sig til julen på landet, siger Sebastian Klein, og fortsætter:

- I museets gammeldags rammer har vi således kunnet skildre julen på en måde, som forhåbentlig vil synes både hyggelig, spændende og oplysende. Og så gør det jo heller ikke noget, at det lykkedes at optage samtlige afsnit i det smukkeste snevejr.

"Sebastians Jul", som vil blive sendt på DR 1 hver dag i december klokken 17.30.

/ritzau/

I DR's børnejulekalender vil værten Sebastian blandt andet vise, hvordan man slår en and ihjel.

Offentliggjort Sidst opdateret