DR-legender skal lægge navn til DR Byens lokaler
Den afdøde entertainer, dj og radiovært Master Fatman er en af de DR-koryfæer, som får opkaldt et lokale efter sig. (arkivfoto) Foto: Katrine Emilie Andersen/Ritzau Scanpix
Katrine Emilie Andersen/Ritzau Scanpix
Mere end 130 af DR Byens lokaler bliver nu navngivet efter DR-profiler og kendte tv-programmer.
Snart bliver det muligt for DR's medarbejdere at sætte sig til rette i "Hüttemeier", besøge "Rottehullet" eller svinge et smut forbi "Rouladegade".
130 lokaler i DR-Byen bliver nemlig opkaldt efter velkendte DR-koryfæer og -programmer, oplyser DR.
Tommy Topp, der er arkitekt og seniorprojektleder i DR Ejendomme og Service, fortæller, at navneændringerne skal understøtte DR's historie.
- DR er en institution med mere end 90 år på bagen, og den historie, som danskerne også er en naturlig del af, vil vi gerne hylde med ændringer af lokalenavnene.
- Derfor var det afgørende i valget af navne, at de hver især repræsenterer en arv, noget historisk eller en kultur i DR's historien, siger Tommy Topp til DR.
Tommy Topp sad sammen med kreativ leder i Produktion, Sophie Alexandrine Lindegaard, journalist og vært Christian Degn samt Anders Thulin, der er leder af DR Design, i den jury, der stod for den endelige udvælgelse af navnene.
Forinden havde alle DR's medarbejdere haft mulighed for at forelå nye navne til mødelokalerne.
De fleste af lokalerne er placeret i og omkring kontorlandskaberne i DR Byen. En enkelt navneændring vil dog finde sted på et lokalenavn i Koncerthuset.
Her vil et lokale nemlig blive opkaldt efter den afdøde entertainer, dj og radiovært Master Fatman. Det sker efter accept af hans familie.
Lokalernes nye navne vil i løbet af efteråret blive synliggjort med små skilte, hvor man vil kunne læse navnet på lokalet og en lille tilhørende forklaring.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker