DR løfter sløret: Her er skuespillerne til det nye søndagsdrama
Sofie Gråbøl er en af hovedrollerne i den kommende serie "Liberty". Foto: /ritzau/Olufson Jonas
/ritzau/Olufson Jonas
Det bliver et internationalt cast, som seerne vil stifte bekendtskab med i DR's kommende dramaserie "Liberty".
Skuespillerne er fundet, og optagelserne til det kommende DR-drama "Liberty" er startet.
Og det bliver et internationalt cast med skuespillere fra blandt andet Danmark, Finland, Sydafrika og Kenya, som serieelskere fremover vil kunne se på skærmen søndag aften.
Det skriver DR på sin hjemmeside.
Blandt hovedrolleindehaverne finder man danske Sofie Gråbøl, Connie Nielsen og Carsten Bjørnlund.
Svenske Magnus Krepper er også at finde på rollelisten, mens svenske Mikael Marcimain er konceptuerende instruktør på serien, og Asger Leth er seriens hovedforfatter.
"Liberty" er filmatiseringen af forfatter Jakob Ejersbos roman af samme nævn, og tv-dramatiseringen får premiere på DR til næste år.
- Jakob Ejersbos roman er et hovedværk i moderne dansk litteratur, og det er en gave og udfordring at lave "Liberty" til tv-drama, siger DR's dramachef, Piv Bernth.
Optagelserne til serien er startet i Danmark mandag den 22. maj. I starten af juni rykker optagelserne videre til Sydafrika.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned