DR sender tre julekalendere i år
Til december genudsender DR1 julekalenderen "Julestjerner", som blandt andet har Rasmus Bjerg på rollelisten. Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix
Sara Gangsted/Ritzau Scanpix
Til december bliver "Julestjerner" genudsendt på DR, som også disker op med to svenske julekalendere.
Selv om det kun er juli måned, kan DR allerede nu afsløre, hvilke julekalendere, tv-stationen sender, når vi rammer 1. december.
Der er blandt andet gensyn med "Julestjerner", som blev sendt første gang i 2012, mens DR's børnekanaler i år sender to svenske julekalendere.
Det skriver DR i en pressemeddelelse.
DR har tradition for at genudsende en julekalender hvert andet år, mens der optages en ny, og da seerne i 2018 fik den nye julekalender "Theo og den magiske talisman", kommer der i år en genudsendelse på DR1.
"Julestjerner" har blandt andet Rasmus Bjerg, Martine Hjejle og Szhirley på rollelisten og handler om 13-årige Sus, der sammen med familien må flytte fra højhuset i Brøndbyøster til Brorfelde, hvor der ligger et observatorie.
På DR's børnekanaler kan de mindste børn se den svenske julekalender "Storm på Lugna gatan" på DR Ramasjang, mens de lidt større børn kan se SVT's science-fiction-eventyr "Jagten på tidskrystallen" på DR Ultra.
Sidstnævnte julekalender handler om tre børn, der rejser til universets centrum for at forhindre onde kræfter i at stoppe tiden.
DR Ultra sender desuden ni nye episoder af tv-serien "Klassen" hver tirsdag til torsdag op til jul.
- For tredje år i træk tager den populære fiktionsserie fat i dilemmaer i forbindelse med julen og dét at trives med at gå i skole, siger Jonas Kryger Hansen, der er redaktør hos DR Ramasjang og Ultra i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde