DR tilbyder Matador til resten af verden
Foto: HAUERBACH PETER/HER og NU
Peter Hauerbach/HER og NU
DR tager danskernes yndlingsserie "Matador" med til den store salgsmesse MIPCOM i Cannes i Frankrig, når alverdens tv-købmænd mødes for at handle tv-serier.
- Vi ved ikke, hvordan interessen vil være for "Matador", men inden for de seneste år har vi både solgt serien til Sverige, Finland og Norge, siger chef for DR Internationalt Salg Helene Aurø i en pressemeddelelse.
- Samtidig er der stor efterspørgsel efter historiske serier generelt lige nu. Så vi relancerer vores kulturskatte på ny.
Også andre ældre DR-serier som eksempelvis "Edderkoppen", "Taxa" og "Rejseholdet" har fået plads i DR's bod ved messen.
Senest har estisk tv investeret i "Nikolaj og Julie". Det sker 10 år efter, at Peter Mygind mødte Sofie Gråbøl på dansk tv.
- Samtidig med at "Borgen" og "Forbrydelsen" de seneste år er blevet vist i en lang række lande, mærker vi fornyet interesse for, hvad DR ellers har produceret gennem årene.
- Det virker, som om de tænker, at hvis DR kan producere nogle gode serier nu, må vi også have kunnet det tilbage i tiden, siger Helene Aurø.
Matador's femte afsnit blev i weekenden set af flere end 1,3 millioner seere på DR1.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker