DR-vært endelig gift efter udsat bryllup
Coronapandemien har også påvirket Lotte Friis' bryllup med sin otte år yngre ægtemand, Christoffer Schnack Ringø. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Den tidligere svømmestjerne Lotte Friis har sagt ja til sin forlovede, Christoffer Schnack Ringø.
2016 sluttede med et brag for den OL-vindende svømmestjerne og nuværende P4-radiovært Lotte Friis.
I metroen på vej til fest for at fejre nytår mødte hun Christoffer Schnack Ringø.
Det var kærlighed ved første blik. Og nu har parret så forseglet forholdet ved et bryllup i Egebæksvang Kirke i Espergærde.
Det skriver Billed-Bladet, der har fået lov at fotografere den 32-årige celebre brud og hendes otte år yngre ægtemand.
Brylluppet skulle oprindeligt have været afholdt i sommer, men blev flyttet til lørdag den 17. oktober grundet coronapandemien.
Forsamlingsforbuddet har betydet, at de maksimalt må være 50 personer til festen.
10 trak sig fra festlighederne selv, mens parret har måtte trække 14 invitationer tilbage, fortalte Lotte Friis tidligere på ugen til Billed-Bladet.
Ifølge hende blev det dog mødt med stor forståelse.
Parret har sørget for portionsanrettet bryllupsmiddag og masser af håndsprit, forsikrede hun forud for den store dag.
Lotte Friis indstillede karrieren tilbage i 2017 og blev efterfølgende hædret i sportsverdenens Hall of Fame for sine pragtpræstationer i bassinet.
I 2018 sprang hun ud fra ti-meter-vippen, da hun helt skiftede bane og blev radiovært på P4-programmet "Formiddag på 4'eren".
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde