Tv-vært Felix Smith har fået arrangeret hårpragten i vanlig pjusket stil. Han lover, at det er slut med tilbagestrøget slikhår, som vi så det for nylig ved DR's juleshow.
- Jeg har sagt til alle, at i år beholder jeg mit eget hår, fortæller Felix Smith, der igen i år skal være vært, når Dansk Melodi Grand Prix løber af stablen den 6. februar i Gigantium i Aalborg.
- Nu synes jeg heller ikke, at man skal tage hår så højtideligt. Hvis en kvinde laver sit hår om, så er der ingen, der siger noget. Men hvis jeg tager et bad og reder håret tilbage, så skal man straks høre for det, siger Felix Smith.
Det var ved DR's juleshow, at Felix Smith overraskede de fleste med en ny frisure. Tv-værten med det pjuskede morgenhår havde i den anledning redt lokkerne nysselig tilbage og lignede mere en funktionær fra Sydbank end en frisk ungdommelig tv-vært.
- I år har jeg bare tænkt mig at stå op og tage noget tøj på uden at gøre noget ved håret, fortæller Felix Smith, der ved grand prix'et får sangerinden Julie Berthelsen ved sin side i stedet for Birthe Kjær, som sidste år var hans grand prix-makker.
Og hvem synes Felix Smith så er lækrest af de to kvinder? Ved sidste års grand prix tiggede han gennem hele showet grand prix-veteranen Birthe Kjær om et kys.
- Jeg vælger Julie. Men det er nu mest noget med alderen. Jeg synes, at Birthe vil være den lækreste mormor, man kan få, fortæller Felix Smith.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde