DR-vært stopper efter 22 år: Det er en svær beslutning
Tine Gøtzsche har senest stået i spidsen for dækningen af kronprinsens 50-års fødselsdag. Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
DR-vært Tine Gøtzsche har besluttet at stoppe i Danmarks Radio efter 22 år.
Hun har været vært på TV-Avisen i otte år, og samlet set har Tine Gøtzsche været på DR i 22 år, men nu siger hun farvel til mediehuset.
Det skriver DR i en pressemeddelelse.
Tine Gøtzsche startede på DR i 90'erne og har blandt andet været omkring DR2 Udland, Temalørdag og TV-Avisen.
- Efter mere end otte år på 18.30'eren - og næsten 22 år i DR - er tiden kommet til et sporskifte. Det er en svær beslutning at træffe, for DR er nærmest blevet en del af mit dna.
- Så jeg siger farvel med en blanding af vemod og stærk tro på, at både TV-Avisen og jeg selv går en lys fremtid i møde, siger Gøtzsche i pressemeddelelsen.
Marie Buss, der er redaktionschef på TV-Avisen, siger, at det er et tab for programmet, at Tine Gøtzsche nu rykker videre.
- Tine Gøtzsche er en af vores absolut bedste værter. Hun er indbegrebet af troværdighed, og fagligt spænder hun over stort set alle emner og genrer, siger Marie Buss, som også giver udtryk for, at hun har stor forståelse og respekt for Tine Gøtzsches valg om at rykke videre.
DR Nyheder har endnu ikke besluttet, hvem der skal overtage rollen som vært på TV-Avisen efter Tine Gøtzsche.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet