Drake og Chris Brown tilbudt boksekamp
Foto: Matt Sayles, Chris Pizzello/AP
AP/Polfoto
Når rapstjernerne Drake og Chris Brown ikke kan lade være med at komme op og toppes, så kan de lige så godt få klaret deres stridigheder én gang for alle - og tilmed få penge for det.
Det mener i hvert fald en boksepromoter, der har tilbudt de to rappere at mødes i ringen. Vinderen vil få ni millioner dollar, mens taberen må nøjes med en million. Det skriver E! News.
Baggrunden for tilbudet er, at rapperne for nylig kom op at toppes på en natklub.
- I stedet for at slås på en bar så kan de blive betalt for det, siger Damon Feldman, der er ejer af Celebrity Boxing Federation.
Sammen med Alki David, der er en rig iværksætter, vil de arrangere kampen, der skal bestå af tre omgange i ringen af hver et minuts varighed.
- De er to vigtige rappere, og de vil kun gøre det for en stor sum, siger han.
Hvis der ikke er nogen klar vinder, kan publikum via nettet stemme om, hvem der skal løbe med førstepræmien.
Der er dog endnu ikke givet tilsagn fra rapperne om, at de vil tage imod tilbuddet om kampen.
Tværtimod mener Chris Browns repræsentanter, at det kun er et pr-stunt fra arrangørernes side.
- Vi har ikke hørt fra dem. Det er en kikset pr-kampagne, hvor de forsøger at bruge Chris og Drake, siger Browns talsmand.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned