Dronning Elizabeth er ikke færdig med Bond
Foto: STEPHEN HIRD/AP
AP/Polfoto
Det var tophemmeligt, at dronning Elizabeth lod sig filme sammen med James Bond i skikkelse af Daniel Craig til OL's åbningsceremoni - så hemmeligt, at ikke engang hendes børnebørn havde fået noget at vide.
- For at være ærlig, så vidste vi intet om det. Så stor en hemmelighed var det, siger prins William i et interview med BBC.
Han mener, at hun er et naturtalent og fortæller, at hun er blevet tilbudt at være med i den næste Bond-film.
- Hun gjorde det så godt, at hun nu er blevet spurgt, om hun vil spille med i den næste Bond-film, siger prins William.
Om han joker eller ej er ikke til at vide - til gengæld er det sikkert og vist, at også dronningens andet barnebarn, prins Harry, spærrede øjnene op, da han så sin farmor side om side med James Bond.
- Man forventer ikke, at dronningen gør sådan noget. Hvad hun gør i sin fritid er hendes egen sag, siger prins Harry.
Under ceremonien, der fandt sted i London den 27. juli, så man Daniel Craig, der i øjeblikket har rollen som James Bond, hente dronningen på Buckingham Palace, hvorefter de steg ind i en helikopter og dernæst ankom til De Olympiske Lege.
Legene fortsætter til den 12. august.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde