Det er nok ikke hver dag, Storbritanniens dronning Elisabeth hilser på 23-årige kvinder iført gummikostumer. Det var ikke desto mindre tilfældet i aftes i Blackpool ved den årlige Royal Variety Performance.
Den gummiklædte kvinde var Stefani Germanotta, der nok er bedre kendt under sit kunstnernavn, Lady Gaga. Sangerinden var iført et knaldrødt outfit, der blandt andet bestod af en renæssanceagtig pibekrave og et flere meter lang slæb. Alt sammen lavet af gummi.
Royal Variety Performance er en årlig begivenhed, hvor flere prominente gæster lader sig underholde af et bredt udvalg af kunstnere fra showbizzens verden. De fornemste blandt gæsterne var traditionen tro det britiske regentpar, dronning Elizabeth og Prins Phillip.
Og dronningen syntes tilsyneladende godt om den outrerede Gagas underholdning. Den bestod blandt andet i klaverspil hængende ophejst fire meter over scenen. I hvert fald hilste majestæten pænt på den gummiklædte lady.
Ud over Lady Gaga blev det britiske regentpar blandt andet underholdt af sangerinderne Lulu, Anastacia og Chaka Khan. Også skuespillerne Bette Midler og Whoopi Goldberg optrådte.
Den amerikanske teenagestjerne Miley Cyrus, der blandt andet er kendt for sin rolle som Hannah Montana i Disney-serien og filmen af samme navn stod også på listen over aftenens kunstnere.
Det var dog uden tvivl den gummiklædte Lady Gaga, der i kraft af sit vanvittige kostume løb med størstedelen af opmærksomheden ved aftenens arrangement.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker