De mange fans af DR's søndagssatsning "Forbrydelsen" kan glæde sig.
Stationen og seriens hovedforfatter, Søren Sveistrup, har således besluttet at vise en tredje omgang af "Forbrydelsen" i efteråret 2012. Det skriver Politiken.
Oplysningen bekræftes af centralt placerede kilder i DR. De 10 nye afsnit bliver sendt fra september 2012 og har igen Sofie Gråbøl i hovedrollen som Sarah Lund.
Lige nu er holdet bag "Forbrydelsen" og DR's ledelse i New York, hvor årets Emmy-uddelinger finder sted mandag. Det gælder også dramachef Ingolf Gabold, som ikke ønsker at kommentere beslutningen om, at "Forbrydelsen" vender tilbage på DR.
Lige nu er det amerikanske tv-selskab Fox i gang med et remake af "Forbrydelsen I". Serien bliver optaget i Vancouver og holder sig tæt op ad Søren Sveistrups manuskript og den danske series visuelle stil, ligesom det også i den amerikanske version er Frans Bak, der står for musikken.
BBC's Channel 4 viser i øjeblikket den danske version med engelske undertekster, ligesom "Forbrydelsen II" kører med høje seertal på tyske ZDF.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde