Som sælger kan det være fristende at vælge den ejendomsmægler, som lover den højeste salgspris og tager sig betalt i det mindste salær. Men der er mange bagvedliggende mekanismer, siger direktør Ole Hækkerup fra Dansk Ejendomsmæglerforening. - Det er forskelligt, hvad salæret dækker over, og hvilken pakkeløsning man får. Derfor kan man ikke kigge på salæret alene, siger han. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau ScanpixNiels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Ejendomsmæglerens salær er ikke mejslet i sten. Tværtimod er der rum til forhandling - men det er ikke alt, der er lige smart at spare på.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Hvis du sælger boligen via en ejendomsmægler, køber du dig til en pakkeløsning med alt inkluderet.
Men det betyder ikke, at der ikke er rum for forhandling.
- Du bør altid forhandle om prisen og salæret. Især i disse tider med høj efterspørgsel og hurtigt salg af mange boliger, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen, der er fagekspert i boligøkonomi hos Videncentret Bolius.
Det er korrekt, at man kan forhandle om prisen, siger Ole Hækkerup, der er direktør i brancheforeningen Dansk Ejendomsmæglerforening.
Så det vil være god fornuft at indsamle tilbud fra forskellige ejendomsmæglere - ligesom man indhenter flere tilbud, inden man vælger bank eller forsikringsselskab, siger han.
Annonce
- Man kan i princippet forhandle om det meste. Det har vi som brancheorganisation ingen holdning til. Det vigtigste er, at man gør sig klart: Hvilke vilkår gælder til prisen, og passer dette produkt til mig? siger Ole Hækkerup.
Det største forhandlingsrum har du, hvis din bolig er attraktiv og dermed nemmere at sælge, fordi den har en bred køberskare, tilføjer Jørgen Munksgaard Rasmussen.
- Der er nok større konkurrence mellem mæglerne om at få lov at sælge en toværelses i storbyen, som ryger hurtigt og kræver mindre opsøgende arbejde. Den konkurrence kan du bruge til at presse salæret, foreslår han.
En del af prisforskellen vil også ligge i, at ejendomsmæglerne udbyder forskellige pakkeløsninger for markedsføring, uddyber Ole Hækkerup.
- Som ejendomsmægler ved man godt, at sælgerne søger noget forskelligt. Derfor er der intern konkurrence om at udbyde præcis den markedsføringspakke, kunderne finder attraktiv, siger han.
Af samme grund skal du også være sikker på, hvad "pakkerne" indeholder, før du sammenligner priser - så du ikke sammenligner pærer og bananer.
- Der kan være stor forskel på, hvad der følger med af markedsføringsmateriale, fotopakke og juridisk arbejde, tilføjer Jørgen Munksgaard Rasmussen.
Afhængig af dig, boligen, du sælger, og den enkelte ejendomsmægler er det også noget, du kan forsøge at forhandle om - altså hvad der skal være inkluderet i pakkeløsningen, og hvad du selv vil stå for, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.
Her gælder dog et vigtigt aber dabei.
Nogle har flair for at få boligen til at fremstå lys, lækker og tiltalende, hvis de eksempelvis selv påtager sig at stå for billeder eller fremvisninger.
Annonce
Andre har ikke.
- Og det kan være, at de dårlige billeder afspejler sig i interessen og hammerslagsprisen. Så det hele skal ses i relation til hinanden, når man kigger på, hvor man kan og vil spare, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.
Ole Hækkerup bakker op og peger på, at der også kan være nogle hensyn omkring liggetid, hvor hurtigt du har brug for at sælge, og dermed hvilken pris boligen skal udbydes til i første omgang.- Man kan ikke kigge på salær og udbudspris alene. Man er også nødt til at tage højde for, hvad man som sælger skal videre til, og hvor hurtigt det skal gå, siger han.
/ritzau fokus/
Som menigmand kan det være svært at sætte sig ind i alt papirarbejdet og forstå det med småt. Derfor er det vigtigere at vælge en ejendomsmægler eller boligadvokat, man svinger med og forstår - snarere end den, der tager den laveste betaling, mener Videncentret Bolius. - Men når man har fundet en god én, kan man altid forsøge at forhandle om salæret, siger boligøkonomisk fagekspert. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau ScanpixThomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Guldborgsundlisten ændrede svar - men nu lukker kommunen 'drænarbejde'-sagen
Der er ikke meget at juble over i Guldborgfuplisten
Fire sure smileyer i træk. Nu er der kommet en ny rapport
Skabte uro i lægeklinik
Mest læste artikler
Ung kvinde kørte i vandet: Mistede herredømmet over bilen
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
Legendarisk natklub genopstår: Nu vil venner og familie føre den videre
Efterlyser vidner i sag om grov vold
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted