I bokseringen virkede Mike Tyson sjældent, eller nærmere aldrig, som en mand, der holder af duer. Men den tidligere verdensmester i sværvægtsboksning har et ømt hjerte for duer, og det er omdrejningspunktet i et nyt reality tv-show.
Står det til dyreværnsgruppen Peta - Mennesker for Etisk Behandling af dyr - bliver det dog ikke til noget. Peta meddeler ifølge amerikanske medier, at organisationen har bedt anklagemyndigheden i New York om at se på, om tv-programmet kan stoppes, fordi det viser dyrplageri.
Anklagerens kontor i Brooklyn siger, at kontoret er i gang med at se på sagen.
Programmet skal vise Tyson, der i hele sit liv har holdt duer, deltage med sine brevduer i kapflyvning. Denne særlige sport er dyrplageri, mener Peta, der også siger, at kapflyvningen kan involvere ulovligt spil.
Hvis programmet bliver til noget, er det meningen, at det skal vises næste år på Animal Planet.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker