Dyriske DiCaprio: Så vild er min nye film
Filmstjernen indtager sit livs rolle som hårdtprøvet pelsjæger i "The Revenant". For at spille rollen troværdigt spiste han rå bisonlever.
Leonardo DiCaprio har spillet kynisk diamantjæger i "Blood Diamond", retarderet lillebror i "Hva' så, Gilbert Grape?" og dameglad pilot i "The Aviator".
Den 41-årige stjerneskuespiller har scoret hele fire Oscar-nomineringer for sine enestående præstationer, hvor han har givet alt, hvad han har, men den største udfordring af alle har han mødt under indspilningerne til det barske vildmarksdrama "The Revenant".
I filmen spiller han pelsjægeren Hugh Glass, der drager ud på en farlig ekspedition for at guide en gruppe pelsjægere gennem det barske landskab, og her kæmper mændene blandt andet mod bjørne, kulde og sult.
DiCaprio ofrede sig så meget for rollen, at han spiste en ægte bisonlever, fordi rekvisitten af gelé så for kunstig ud, fortæller han til magasinet Variety.
- Det ulækre er membranen omkring den - den var lige som en ballon. Da jeg bed i den, bristede den i munden på mig, forklarer stjernen, hvis virkelige reaktion er klippet med i filmen.
Under indspilningerne, som varede syv måneder i den canadiske vildmark, sov DiCaprio blandt andet i dyrekadavere, vadede ud i en frossen flod, spiste ækle ting og opholdt sig konstant underafkølet.
- Der har været en masse snak om filmen, de svære elementer ved at indspille den og om hvor vild instruktøren Alejandro Iñárritu har været med sin vision for den, men for mig er det det, der er vigtigt.
- Jeg gider ikke arbejde med nogen, som ikke tænker over hver eneste lille detalje. Og desuden tror jeg, publikum længes efter at se noget ekstremt, lyder det fra Hollywood-stjernen.
Den barske film får dansk biografpremiere den 21. januar.
Se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=QRfj1VCg16Y
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde