eBay dropper actionfigurer fra Tarantinos slave-western
Foto: Clemens Bilan/AP
Clemens Bilan/AP
Kultinstruktøren Quentin Tarantino har med sin seneste film, den blodige slave-western "Django Unchained", igen prikket til amerikanernes politiske korrekthed.
Nu har det verdensomspændende online-auktionshus eBay valgt at fjerne seks Django Unchained-actiondukker fra deres katalog. Det skriver underholdningssitet TMZ.com.
Ebays beslutning kommer i kølvandet på de seneste ugers protester fra adskillige afrikanskamerikanske interessegrupper. De er stødte over actiondukkerne, der blandt andet forestiller slaven Django, dusørjægeren Dr. King Schultz og slaveejeren Calvin J. Candie.
- Disse dukker er blevet fjernet, da de stred imod vores politik om stødende produkter, udtaler en talsmand fra eBay til TMZ.com.
Django Unchained, der har Jamie Foxx, Christoph Waltz og Leonardo DiCaprio i hovedrollerne, er nomineret til en Oscar i fem kategorier heriblandt som bedste film.
Quentin Tarantino har tidligere vakt debat med sin morderiske og knap så historisk korrekte fortolkning af Anden Verdenskrig i "Inglourious Basterds" fra 2009.
Den 49-årige instruktør bragede i 1994 frem på Hollywoodhimlen med megasuccesen "Pulp Fiction", som også vakte furore på grund af sine blodige voldsscener.
"Django Unchained", der er Tarantinos syvende store spillefilm, havde premiere i de danske biografer torsdag og har generelt høstet mange stjerner hos anmelderne.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde