Efter næsten to år i brummen: Rapper løsladt
Foto: Julio Cortez/AP
AP/Polfoto
Den amerikanske rapper Ja Rule med det borgerlige navn Jeffrey Atkins er måske bedst kendt for numrene "I'm Real" og "Ain't it Funny" med Jennifer Lopez, som toppede hitlisterne i 2001.
Men i 2011 måtte Ja Rule skifte livet som kendt rapper ud med livet bag tremmer, da han blev idømt fængselsstraf for skatteunddragelse på godt 6,3 millioner kroner samt ulovlig våbenbesiddelse.
Nu er Ja Rule ude i friheden igen efter næsten to år bag lås og slå.
Den 36-årige Ja Rule blev tirsdag løsladt fra fængslet Ray Brook i staten New York og blev kørt hjem af sin kone, hvor han vil afsone den sidste del af sin straf indtil slutningen af juli.
Det oplyser en talsmand for rapperen til MTV.
- Lige nu ser han (Ja Rule, red.) frem til at tilbringe noget tid med sin familie, mens han afslutter sin erindringsbog, siger Melanie A. Bonvicino, talsmand for Ja Rule.
Rapperen blev først idømt 20 måneder for ulovlig våbenbesiddelse i 2010, men straffen blev senere forlænget til 28 måneder, da det kom frem, at han havde undladt at betale skat til de amerikanske myndigheder i perioden 2004 til 2006.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker