Efter skilsmisse: Tina Bilsbo har fået ny kæreste
Tina Bilsbo og Lars Hjortshøj var gift i 26 år. Nu har hun fundet kærligheden igen. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Tina Bilsbo blev sidste år skilt fra sin mand, Lars Hjortshøj, gennem 26 år. Nu har hun fået ny kæreste.
Tina Bilsbo blev i november sidste år skilt fra Lars Hjortshøj efter 26 års ægteskab. Men nu har hun fået en ny kæreste. Det fremgår af et opslag, som den 49-årige tv-vært har lagt op på Instagram.
- Nogle gange tager livet en uventet drejning - det kan venskaber også gøre, skriver hun til et billede, der viser det forelskede par.
Ifølge Ekstra Bladet har Tina Bilsbo fundet kærligheden i den buddhistiske lærer Marie Kronquist, og overfor mediet bekræfter tv-værten forholdet.
Det var i november, at Tina Bilsbo og Lars Hjortshøj fortalte, at de ikke længere så en fælles fremtid. De skiltes dog i al kærlighed og respekt og prøvede at støtte hinanden i en svær tid, lød det.
Lars Hjortshøj og Tina Bilsbo var som par i den brede offentlighed blandt andet kendt fra tv-serien Klovn, hvor de medvirker i karikerede udgaver af dem selv.
De fandt sammen på et tidspunkt, hvor Tina Bilsbo arbejdede på TV 2-programmet "Puls" og egentlig havde en anden kæreste, har hun tidligere fortalt til Alt for Damerne.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde